Grønt klasseværelse
Trene-Skolens grønne klasseværelse.
Når man kører fra Tarp ud mod Jerrishøj, ligger der på højre side nogle kolonihaver – og lige inden man kommer op på siden af kolonihaverne, ligger der på samme side et grundstykke med en meget smal indkørsel, der hører til Trene-Skolen. Dette grundstykke skulle egentlig have været brugt som sportsplads, men er nu et etableret grønt klasseværelse.
I haven er der et redskabsskur, et køkkenbord og en vask med rindende vand. På nuværende tidspunkt er to haver i brug og en ældre have, der kunne trænge til en kærlig hånd.
Det er ikke kun glæden af at kunne dyrke og høste egne grønsager og blomster i haven, men der er også mulighed for at arbejde, skrive, læse og tegne ved to bordebænkesæt i massivt egetræ eller til at gå på opdagelse i naturen, opdage nye dyr og insekter og afprøve nye, personlige grænser ved fx at kravle i væltede træer.